Jagthunde er betegnelsen for alle hunderacer, der anvendes til jagt. Fælles for dem alle er, at de skal arbejde i fællesskab med hundeføreren, så jagthundens skarpe sanser, fysik og evner kombineres med jægerens intelligens og udstyr. Herved opnås et unikt arbejdsfællesskab, som i mange tilfælde skaber jagten og er uundværligt i bestræbelsen på at nedlægge og sikre sig de fleste vildtarter.

 

I andre lande stiller terræn, vildtarter, jagtformer og traditioner krav om helt andre jagthunderacer og anvendelse af dem. Sådan er udvalget af jagthunde og populariteten af de forskellige grupper også i konstant forandring herhjemme.

 

Støvere var almindelige jagthunde i forrige århundrede, men anvendes kun i begrænset omfang i dag. Hvor fuglejagten tidligere spillede den absolut største rolle, var stående hunde blandt de mest almindelige jagthunde. Senere kom de apporterende hunde til, da fællesjagterne blev almindelige. De stødende hunde er senest blevet favoritter blandt jægere i kraft af deres alsidige anvendelse og behændige størrelse. Med de stigende bestande af de større hjortevildt, vil de korttidsdrivende hunde formentlig vinde stort indpas i de kommende år. 

 

Jagthunde i Danmark anvendes til et væld af forskellige jagtformer, og mindst 36 racer bruges jævnligt på jagt herhjemme. Jagthunde inddeles derfor i grupper efter deres primære anvendelse på jagt: støvere, korttidsdrivende hunde, gravsøgende hunde, stødende hunde, apporterende hunde, stående hunde og schweisshunde. Her kan du læse mere om de forskellige grupper af jagthunde, hvor alle de forskellige racer også præsenteres.